Orientering om behandling af personoplysninger:
Her er nogle oplysninger, jeg skal give dig ifølge EUs Persondatalov:
Jeg skriver journal. Det vil sige, at jeg skriver noter om det vi taler om, herunder dine sociale forhold og dit helbred. Formålet er at give dig en god og relevant behandling.
Jeg kan modtage oplysninger om dig fra din læge, dit forsikringsselskab og andre, hvis du har givet dit samtykke til, at de sender oplysningerne til mig.
Jeg har tavshedspligt, og det er kun mig der har adgang til din journal. Jeg kan give oplysninger videre til din læge, og andre, hvis du har givet dit samtykke til det. Hvis du er forsikringsklient, skal jeg give en kort status på behandlingen hver gang jeg søger om nye timer, hvilket jeg skal efter 4. 7. og evt. 10. gang.
Jeg har pligt til at bryde min tavshed, hvis der er alvorlig risiko for, at du eller andre kommer til skade.
Jeg har pligt til at underrette kommunen, hvis jeg er bekymret for et barns trivsel og udvikling.
Jeg sender oplysninger til min revisor, så jeg kan få lavet årsregnskab. Min revisor har tavshedspligt.
Din journal bliver opbevaret i et arkivskab under dobbelt lås, eller i et sikret journalsystem, der ligger hos en databehandler jeg har en aftale med. Jeg gemmer dine oplysninger i 5 år, i særlige tilfælde længere.
Din journal bliver tilintetgjort 5 år efter du sidst har været her, i særlige tilfælde senere. Du har ret til at få at vide, hvad der står i din journal. Kontakt mig hvis du vil have en kopi.
Man må ikke slette i en journal, men hvis noget er forkert, kan vi tilføje en rettelse. Vi kan rette og slette i alt andet end journalen, hvis der er fejl.
Hvis du er utilfreds med hvordan jeg håndterer dine oplysninger, så sig det til mig, så finder vi en løsning. Hvis du stadig er utilfreds, kan du klage til Datatilsynet.
DATAANSVARLIG:
Helle Dam Nielsen Psykolog CVR. 27534341, Vesterbrogade 56. 1.sal, 1620 Købehavn V
LOVE OG REGLER:
Om journaler: Psykologlovens § 14 samt bekendtgørelse om behandling af personoplysninger nr. 567 af 19. maj 2017 om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser.
Om samtykke til registrering af data: Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og f [indtil 25. maj 2018: persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 7].
Om underretningspligt når det gælder fare for liv og sikkerhed: Sundhedsloven kapitel 9, §41-48, og når det gælder børns trivsel og udvikling: Servicelovens § 154.