Priser
Individuelle samtaler 1125 kr. pr session (50-60 min.) Hvis du skal have et længere forløb (mere end 8 gange), eller hvis du er på overførselsindkomst giver jeg rabat.
Erhvervspsykologiske konsulentydelser og coaching efter aftale med den enkelte virksomhed.
Betaling
Betaling foregår kontant ved afslutningen af hver samtale, eller via MobilePay. Efter aftale kan der også betales over netbank.
Afbud
Afbud skal meddeles senest kl. 12 dagen før – enten på telefon, sms eller mail. Ved udeblivelse og ved for sen aflysning opkræves fuldt honorar.
Tilskud
Du kan få et tilskud på op til 300 kr. pr session hvis du er medlem af Sygesikringen danmark og opfylder den offentlige sygesikrings henvisningskriterier. Ring gerne og hør nærmere, hvis du er i tvivl.
I visse tilfælde kan kommunen yde hel eller delvis dækning for udgift til psykolog. Reglerne administreres dog forskelligt fra kommune til kommune. Du skal derfor henvende dig til din bopælskommunen hvis du mener du er berettet til tilskud.
Helbredsforsikring
Hvis du har en helbredsforsikring gennem dit arbejde eller din pensionsordning, vil det ofte være muligt at få betalt psykologhjælp. Kontakt dit pensionsselskab og forhør dig om mulighederne.
Henvisning fra egen læge
Det er kun psykologer med ydernummer, og dermed overenskomst med sygesikringen, man kan bruge, hvis man har en henvisning fra egen læge. Jeg har ikke ydernummer, og du kan derfor ikke få tilskud med lægehenvisning hos mig. Du kan finde en liste over psykologer, der tager imod lægehenvisning på Sundhed.dk
Spørgsmål
Du er altid velkommen til at ringe eller maile, hvis du er i tvivl om et samtaleforløb er noget for dig, eller om jeg er den rette psykolog for dig. Det er uforpligtende og koster ikke noget.